mandag, december 05, 2005

Daytime Soap

Jeg vil aldrig i livet indrømme ansigt til ansigt over for folk, at jeg er en daytime soap fan. Men jeg ser i hvert fald Glamour mere end 3 gange om ugen. Jeg undskylder det med, at de kommer lige i hvad jeg kalder en skumringstime. Sådan en time mellem kl. 17 - 18, hvor man ret faktisk er færdig med at læse, handle ind, tjekket mail-boksen, men endnu ikke har taget sig sammen til at gå i gang med at lave mad. Så sidder man der med fjernbetjeningen i hånden, og trykker på mit 1-2-3 variations tv (3 kanaler), så lander man foran Glamour. Så jeg har sådan set styr på hvem der er gift/utro med hvem, hvad de hedder osv.

Men der er en ting der slår mig… De bliver ikke ældre! For eksempel Brooke Logan, gift med 3 Forrester mænd plus de løse. Ifølge tidslinjen ville hun var godt oppe over midt i 40erne, da hun har voksne børn i midttyverne, plus de to efternølere. Men hun ser ikke til at være en dag over 30 år. Ridge Forrester er noget nær den eneste jeg kan se aldringen hos. Han har fået grå striber ved tindingen. Ellers er hans hud lige så glat som da jeg så ham første gang, da han dukkede frem på skærmen som en ung fyr på 20 år.
Børnene er også gået fra på rekordtiden til at være små, teenager og til voksen i løbet af et par år på mit tv-skærm. Der er reelt 3 "gamle", Stephanie og Eric Forrester og Sally Spectra, de ser ældre ud end de andre skuespillere, men ellers ser de nøjagtig det samme ud som for 15 år siden.

Hvad får de skuespillere at spise? Modellervoks? Plastik? Eller rettere kunne det være at deres årlig julebonus er et frit valg på 6 gange botox-behandlinger eller en tur under kniven.

Serien smører sandsynligvis meget "vaseline" på deres nærbilleder. Men deres hud er altid perfekte, make-up helt fuldendt (de vågner endda op med fuld krigsmaling på, hvem i h… har læbestift på i sengen, og hvorfor er de ikke tværet ud over hovedpuden, og mascara-klumper i øjenkrogene?) og tøjet oser af klasse og penge.

Selv rige mennesker kan være grimme, tykke og ja, endda helt normale, de får også bumser, udslæt og andre mere eller mindre kropslige mærker. Hvor er de henne?

Ikke så sært at amerikanske husmødre, der sidder i deres lyserøde plysstole iført deres "Hooters" t-shirt og forvasket joggningbukser i trailerparks, har en forvrænget billede af "normale" mennesker.

Jeg følger familie Forrester og Spectra, men lur mig ikke om, at jeg ikke kommer til at lide af kvababbelser af tv-sorg over, at denne Marathon-serie slutter.

1 kommentar:

You might also like:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...